Bubber-program vækker røre inden visning

TV 2 har ifølge Politiken modtaget adskillige seerklager over aftenens udgave af ’Verden ifølge Bubber’ allerede inden, programmet er blevet vist. Udsendelsen handler om sex med dyr, og flere af klagerne går på, at TV 2 jagter sensationer.
MediaWatch

TV 2 har ifølge Politiken modtaget adskillige seerklager over aftenens udgave af ’Verden ifølge Bubber’ allerede inden, programmet er blevet vist. Udsendelsen handler om sex med dyr, og flere af klagerne går på, at TV 2 jagter sensationer.

”Hvordan kan man synke så dybt og samtidig nærmest gøre det til en normalitet, at nogle mennesker har denne syge interesse? Er det virkelig, hvad man på TV 2 vil være kendt for?” skriver en seer.

I traileren for programmet kalder Bubber sex med dyr for ”klamt” og argumenterer for at indføre et forbud imod det.

På TV 2 har man været forberedt på kritik, og programdirektør på TV 2, Palle Strøm, er ikke bleg for at indrømme, at han også selv umiddelbart syntes, at emnet virkede for sensationssøgende, men han siger, at han efter at have set programmet, betragter det som ”ægte public service” - ikke mindst på grund af det faktum, at dyresex er tilladt i Danmark i modsætning til i flere nabolande.

”Vi fanger seerne med fascination, og når de så kommer ind, så er der substans og væsentlighed. Det er ægte public service. Jeg vil hellere lave Bubber til en halv million danskere end smalt tv til ti mennesker,” siger han til Politiken.

- SF
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også