Distributører i tvivl om TV 2-placering

Det er endnu uvist, hvordan det vil påvirke TV 2's placering i tv-pakkerne, når der i 2012 indføres brugerbetaling på hovedkanalen. Danmarks største tv-distributør, YouSee, har ifølge Børsen endnu ikke besluttet sig for, hvordan de vil forholde sig til brugerbetalingen, og også Stofa er i tvivl.
MediaWatch

”Vi overvejer lige nu, hvad vi gør. For mange antenneforeninger er dette en streg i regningen,” siger administrerende direktør i Stofa Ole Simonsen, mens man hos YouSee også påpeger, at DR står over for en markant styrkelse med indføringen af brugerbetaling på TV 2.

"DR's monopol på landsdækkende tv bliver styrket fra 2012, når TV 2 mister sin must carry-status, mens DR kan komme op på fire must carry-kanaler og seks kanaler i alt," siger Ulf Lund, vicedirektør i YouSee, til Børsen.

TV 2 venter stadig EU Kommissionens godkendelse af planen.

- SF
 
Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også