TV 2 afviser Samuelsens kritik

Anders Samuelsen (LA) giver ikke meget for TV 2 Nyhedernes vinkling af et indslag om Liberal Alliances landsmøde. Kritikken preller dog af på TV 2's politiske redaktør, Henrik Qvortrup.
MediaWatch

Partiformand i Liberal Alliance, Anders Samuelsen, var ikke tilfreds med TV 2 Nyhedernes dækning af weekendens landsmøde, men kanalens politiske redaktør Henrik Qvortrup fastholder, at det kritiske indslag om partiets opstilling af kendisser var relevant.

"Vi skal ikke agere pr-bureau for de politiske partier. Liberal Alliance er et parti med succes, og det lagde vi også vægt på i oplægget til udsendelsen. Men det er i orden at sætte fingeren på de ømme punkter, også hos partier med succes," siger Henrik Qvortrup til Jyllands-Posten.

I indslaget kritiserede et medlem af Liberal Alliance, at tidligere kuglestøder Joachim B. Olsen og plejehjemsleder Thyra Frank bliver opstillet, selvom de ikke har politisk erfaring. I et efterfølgende interview gav Anders Samuelsen udtryk for sin utilfredshed med, at historien var bygget på kun ét medlems kritik, og at Tv 2 Nyhederne ikke fokuserede på partiets politiske budskaber.

“Undskyld, jeg lige starter med at siger det: Det er simpelthen dummeste indslag, jeg til dato har set TV 2 præstere. Overhovedet,” sagde partiformanden til tv-vært Johannes Langkilde.

- SF

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også