Plummer-bog kan blive tv-serie

Produktionsselskab pønser på tv-serie om DR's afgåede generaldirektør Kenneth Plummer med afsæt i den omstridte portrætbog om Plummer.
Philip Shange

Den omstridte bog om DR's nu tidligere generaldirektør Kenneth Plummer, 'Plummer - summen af kardemommen', bliver måske også til en tv-serie, skriver nyhedsbureauet Newspaq.

"Jeg har fået en henvendelse fra et produktionsselskab, som på baggrund af bogen vil prøve at lave den til en tv-serie. Jeg vil ikke afvise det, det lyder som en sjov ide," siger ejer af forlaget Bogkampagniet, Johnny Staun, til nyhedsbureauet Newspaq.

"Den er jo oplagt at lave som en tv-serie. 'Generaldirektøren'. Det er jo fantastisk tv."

Idéen er heller ikke uden opbakning fra andre steder. Politikens tv-redaktør og tv-anmelder, Henrik Palle, kan også se potentiale i en tv-serie om Kenneth Plummer.

"Ja, det kunne man sagtens forestille sig. Det er jo nøjagtigt den samme historie, de fortæller i Borgen. Det er en ny person, som man ikke regner med havner i en situation, og så skal vedkommende vise, at han kan klare opgaven. Det er jo en helt urklassisk historie, og det ville det jo også være med Plummer," siger Henrik Palle til Newspaq.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også