Ny bog: Plummer beskylder Lisbeth Knudsen for regnskabsrod

"Det er jo fyringsgrund, grænsende til det kriminelle...", siger DR's generaldirektør om Lisbeth Knudsens økonomistyring i DR Nyheder i ny portrætbog.
Ole Nørskov

DR's generaldirektør, Kenneth Plummer, fyrer i bogen "Plummer - summen af kardemommen" en salve af mod Berlingske Medias koncerchef, Lisbeth Knudsen, som var nyhedsdirektør i DR, da Plummer blev ansat.

Skal man tro forfatteren Kurt Lassens referat af Kenneth Plummers udtalelser, anklager generaldirektøren direkte Lisbeth Knudsen for at have fiflet med regnskaberne i sin tid som nyhedsdirektør i DR:

"Der var et officielt regnskab i Nyhederne og så et de facto-regnskab, de selv fedtede rundt med. Nyhederne var ikke det eneste sted, det fungerede sådan. Det er jo fyringsgrund, grænsende til det kriminelle, i forhold til økonomistyring. Hvis du gør sådan noget i en privat virksomhed, ryger du fandeme næsten i fængsel," siger Kenneth Plummer i bogen, som generelt tegner et lidet sympatisk billede af generaldirektøren.

Lisbetyh Knudsen afviser i bogen anklagen.

"Kenneth Plummers udtalelser er ikke alene vanvittige og viser hans mangel på indsigt i økonomiske forhold, men de er også groft injurierende. DR's regnskaber, og dermed også DR Nyheders, gennemgås af DR's egen økonomiafdeling, af et eksternt revisionsfirma og desuden af Rigsrevisionen [...] I al sin hjælpeløshed udstiller det angreb da manden selv mere, end det udstiller Lars Vesterløkke og mig. Han må da virkelig have et ekstremt behov for selvpromovering, når han opfinder den slags horrible løgnehistorier," siger hun.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også