Natholdet får egen app

Nu kan ’Natholdets’ seere via mobilen være med, når Anders Breinholts late-night-show bliver optaget og sende beskeder til værten.
MediaWatch

Late-night-showet ’Natholdet’ bliver nu tilgængeligt på nettet og via Iphone, inden programmet bliver sendt i TV. Faktisk kan brugerne af ’Natholdets’ mobil applikation og af TV 2-sitet sputnik.dk se Anders Breinholt og hans gæster live, når programmerne bliver optaget.

”’Natholdet’ er i høj grad et program, der lever på nettet, og derfor er det helt oplagt, at streame optagelserne til net- og mobilbrugerne inden vi viser ’Natholdet’ på tv. Det skaber en særlig stemning at være med til optagelserne via nettet, og det giver også en helt anden mulighed for at interagere med programmet og værten via den indbyggede kommentar-boks fra Facebook,” siger Ricki Melchior, der er TV 2's Community-redaktør, i en pressemeddelse.

Applikationen, der i første omgang bliver lanceret til Iphone, gør det i øvrigt muligt at se klip fra tidligere udsendelser og at læse og svare på Anders Breinholts opdateringer på Twitter og Facebook.

’Natholdet’ er kommet pænt fra start med 282.000 seere til den første udsendelse. Alligevel langede Politikens anmelder Henrik Palle i går kraftigt ud efter programmet, som han kaldte ”en selvfed omgang ævlebævle mellem Anders Breinholt og hans vekslende medværter.”

- SF
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også