TV 2 meldt til Pressenævnet

Københavns kommune har fastslået, at den hjemmehjælper som TV 2 i starten af juli afslørede i, at tage hjem i arbejdstiden, ikke gjorde noget forkert. Derfor har hjemmehjælperens fagforbund, FOA, nu meldt TV 2 til Pressenævnet for at hænge kvinden uretfærdigt ud. ”TV 2 svigtede både grundigheden, dokumentationen og etikken,” siger formand i FOA, Dennis Knudsen til Kristeligt Dagblad.
MediaWatch

Københavns kommune har fastslået, at den hjemmehjælper som TV 2 i starten af juli afslørede i, at tage hjem i arbejdstiden, ikke gjorde noget forkert. Derfor har hjemmehjælperens fagforbund, FOA, nu meldt TV 2 til Pressenævnet for at hænge kvinden uretfærdigt ud.

”TV 2 svigtede både grundigheden, dokumentationen og etikken,” siger formand i FOA, Dennis Knudsen til Kristeligt Dagblad.

Hjemmehjælperen hævder selv, at hun forskansede sig i sin bopæl, efter at have følt sig forfulgt af to mænd, der senere viste sig at være TV 2-journalister. Derfor mener FOA, at situationen var konstrueret af TV 2-journalisterne og ikke siger noget om hjemmehjælperens daglige arbejde.

TV 2s nyhedschef, Michael Dyrby, mener derimod, at historien afslørede både svigt og systematisk snyd, og han bekymrer sig derfor ikke over anmeldelsen til Pressenævnet.

”Vores journalistik var etisk helt i orden, så jeg føler mig meget fortrøstningsfuld,” siger han til Politiken.

- SF
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også