HD-TV skuffer

Efter overgangen fra analogt til digitalt tv-signal sidste efterår har der været store forventninger til de nye kanaler i HD-kvalitet. Særligt distributører af TV-pakker forudså, at seere i stort tal ville foretrække HD frem for almindelig billedkvalitet, ikke mindst i forbindelse med sommerens VM-transmissioner. Men interessen for HD har ikke været overvældende, skriver Berlingske Tidende.

MediaWatch

”HD har ikke fået det boost, mange havde forventet. Det er gået signifikant langsommere end nogle i branchen havde sagt,” siger Claus Bretton-Meyer, adm. direktør for HD-kanalen TV 2 Sport.

Han mener, at en del af forklaringen på HD-kanalernes udeblivende succes er seernes manglende vilje til at betale ekstra for kvaliteten.

Selvom 204.000 danskere på kampen mellem Danmark og Japan på DR HD, har heller ikke DRs gratis HD-tilbud dog haft den fremgang, man havde forestillet sig, siger kanalredaktør for DR HD, Henrik Birck, til Berlingske Tidende.

”Vi troede, at der ville være stor effekt under VM, fordi ved fodboldkampe og meget sport i det hele taget er der stor forskel på det traditionelle signal og HD-signalet. Man kan virkelig se forskel. Derfor var det vores forventning, at de fleste af de mennesker, der overhovedet havde mulighed for at se HD, ville vælge at gøre det. Men det har alle ikke gjort,” forklarer han.

Hverken TV 2 Sport eller Canal+ og Canal 9, der også har sendt VM i HD, har præcise målinger af seertallene, men ifølge Berlingske Tidende er meldingen om seernes manglende brug af HD den samme på alle kanalerne.

- SF
 
Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også