Mastiff fik millionoverskud

Overskuddet i produktionsselskabet Mastiff voksede med tre mio. kr. til 11,9 mio. kr. i 2009. Egenkapitalen fik ligeledes et nøk opad på næsten 12 mio. kr. til 38,8 mio. kr. ved udgangen af 2009. Bruttofortjenesten blev øget med fire mio. kr. til 19,1 mio. kr. Selskabet står bag nogle af de største 'blockbustere' inden for underholdning som 'Vild med dans' på TV 2 samt 'Paradise Hotel' på TV3. Mastiff driver desuden Social Club Productions, der udvikler og producerer drama og comedy.
Tine Brødegaard Hansen

Overskuddet i produktionsselskabet Mastiff voksede med tre mio. kr. til 11,9 mio. kr. i 2009. Egenkapitalen fik ligeledes et nøk opad på næsten 12 mio. kr. til 38,8 mio. kr. ved udgangen af 2009. Bruttofortjenesten blev øget med fire mio. kr. til 19,1 mio. kr.

Selskabet står bag nogle af de største 'blockbustere' inden for underholdning som 'Vild med dans' på TV 2 samt 'Paradise Hotel' på TV3. Mastiff driver desuden Social Club Productions, der udvikler og producerer drama og comedy.

Til efteråret er Mastiff bl.a. producenten bag et kommende program, som følger Amalie Szighety, der gjorde sig bemærket i denne sæson af 'Paradise Hotel'. Når tv-priserne skal uddeles i forbindelse med TvFestival til august, har Mastiff flere chancer for at bære guld hjem med i alt fem nomineringer.

Ledelsen med Mads Ulrick Holmstrup i spidsen som direktør forventer, at virksomhedens udvikling i 2010 vil følge markedets generelle udvikling, kan man læse i årsregnskabets kortfattede ledelsesberetning.

Ud over salget af Mastiffs enhed for klipning og redigering i 2009, var en af årets begivenheder for selskabet, at Kim Ardal stoppede som dansk direktør i foråret. I stedet blev han direktør for moderselskabet Zodiaks nordiske tv-aktiviteter, men få måneder efter trak han sig fra den post.

2009 stod ikke tilbage for selv det mest dramatiske reality-show i produktionsbranchen. Frasalg og opkøb har ændret konkurrencesituationen på markedet, men med Mastiffs resultat og faste programserier, står selskabet til at holde sig oprejst i stormen.

Desuden er Mastiff allerede en del af det store internationale produktionsselskab Zodiak Entertainment. Det er ifølge flere brancheiagttagere en nødvendighed, at mindre selskaber allierer sig med nogle stærke storebrødre på et stadig mere konkurrencepræget marked, hvor flere internationale spillere har fået øjnene op for Skandinavien som tv-slagmark.

Senest er Endemol, der ellers solgte sin andel af Metronome, tilbage i Skandinavien med en tidligere Metronome-chef som spydspids.

De hårde konkurrenceodds lå bl.a. bag Nordisk Films beslutning om at sælge tv-produktionsdelen til franske Banijay. Også JP/Politikens Hus valgte at sælge Skandinavisk Film Kompagni fra i 2009. Det er indlemmet i Monday Media, som også har opkøbt Bastard. Metronome blev i 2009 desuden opkøbt af Shine Group.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også