TV 2 viser VM-fodbold i HD

De VM-fodboldkampe der sendes direkte på TV 2 bliver også vist på en HD-frekvens.
MediaWatch

TV 2 sørger for, at de VM-fodboldkampe, som sendes direkte på TV 2, også vises på en ekstra HD-frekvens, der giver en bedre billedkvalitet, hvis tv'et kan vise og modtage HD-kanaler.

"Under VM i fodbold i 2006 var det også muligt at se VM-kampe i HD-kvalitet, og det var her, at mange danskere fik øjnene op for, at topfodbold, der er superprofessionelt produceret i HD-kvalitet, er en ekstraordinær og flot oplevelse. Vi glæder os til at dele den oplevelse med endnu flere seere, når en VM-slutrunde med dansk deltagelse udsendes i HD-kvalitet. Det her er Danmarks Største Fællesskab - i endnu bedre kvalitet," siger TV 2's sportschef, Frederik Lauesen i en pressemeddelelse.

 

TV 2 er i gang med at forhandle distributionsaftaler på plads med, bl.a. YouSee, Stofa, Canal Digital og Smile Content.

"Tv-distributørerne har vist meget stor interesse for at kunne vise TV 2's VM-kampe i HD-kvalitet, og jeg forventer, at vi snart kan have de første aftaler på plads med tv-distributører," siger salgsdirektør Alexander Nørgaard-Madsen, fra TV 2 KanalSalg.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også