Venstres medieordfører Ellen Trane Nørby er gået i offensiven med en række medieudspil. Det vækker undren både til venstre og højre for partiet hos Socialdemokraternes medieordfører Mogens Jensen og DF's medieordfører Karin Nødgaard. Hun ser gode takter i flere forslag, men de er på flere punkter for vidtgående for regeringens støtteparti.

"Vi går åbent ind til forhandlinger om medieforliget. Jeg kan forstå, at Ellen vil bringe mediestøtten i spil, men så vidt jeg har forstået på kulturministeren skal de ikke være en del af de kommende forhandlinger," siger Karin Nødgaard, der netop er vendt hjem fra en udenlandsrejse.

Kulturministeren Carina Christensen (K) har tidligere givet udtryk for, at dagbladene ikke er med i regeringens medieudspil og hører nogle separate forhandlinger til. Netop dagbladene og deres overgang til digitale udgivelser samt netmedier det publicistiske indhold fylder ellers godt op i Venstres medieudspil.

I mellemtiden står Per Stig Møller (K) dog til at overtage kulturministerposten som følge af statsministerens ministerrokade.

Dagbladsstøtte kan ændres
Karin Nødgaard er ligeledes åben over for, at dagbladsstøtten kan skrues sammen på andre måder.

"Vi er åbne for ændringer og afviser ikke, at fritstående netaviser også kan få støtte, men de fleste papiraviser står for en sober nyhedsformidling og for størstedelen af nyhederne. Samtidig er aviserne hårdt ramt, så vi skal være varsomme med at risikere at hive tæppet væk under dem," siger Karin Nødgaard.

I Venstres udspil, langer Ellen Trane Nørby ud mod Ekstra Bladet, hvis støtte hun mener kan diskuteres, fordi avisen efterhånden ligner ugebladet Se og Hør. Et 'state of the News'-organ skal i tråd med et forslag fra udredningen om mediestøtten, vurdere om medierne lever op til kravene for at modtage støtte.

Den tankegang finder Karin Nødgaard interessant, og hun er villig til at se nærmere på den, men hun mener, at tidspunktet for Venstres mange forslag er dårligt valgt.

"Vi afventer, at ministeren kommer med sit udspil, for hvis intentionen er at opnå en bred aftale, skal partierne tale sammen ved forhandlingsbordet og ikke melde ultimative krav ud. Men det er naturligvis i orden at have ønsker, for medieforliget er et område, der er mange meninger om."

DAB-skepsis intakt
Et af DF's ønsker er at præcisere public service-begrebet, så public service-stationerne DR og TV 2 "ikke kommer i tvivl om deres rolle".

Det gælder blandt andet forpligtelsen til at gøre radioindholdet tilgængeligt for alle på den mest udbredte teknologi, hvilket i dag er FM-båndet. Det strider imod Venstre-forslaget om at flytte P3 til DAB-nettet om et år for at fremme udbredelsen af DAB samt at udfase FM-båndet fra 2016. Karin Nødgaard

"DF vil ikke kommentere de enkelte kanalers berettigelse frem for andre, men alle genrer skal kunne høres af flest mulige lyttere på de kanaler, der eksisterer nu. Vi er ikke modstandere af DAB radio, men vil være varsomme med at lukke for FM båndet førend DAB er meget mere udbredt. Til den tid, kan der så være andre teknologier, der også skal tages stilling til," siger Karin Nødgaard.

Ingen 'reklamebreaks' til TV 2
Heller ikke ikke Venstredrømmen om at lempe TV 2's reklameregler og indføre produktplacering og sponsorering falder i ubetinget god jord, hos DF.

"Vi er tvivlsomme over for at ændre reklamereglerne for TV 2, hvis det betyder afbrydelser i programmerne. Med produktplacering kan man tilgodese TV 2, så kanalen får flere indtægter, men det kræver en lang etisk diskussion af, hvilke produkter der skal tillades og i hvilket omfang. Der, hvor vi som politikere har indflydelse over for DR og TV 2, er det vigtigt, at vi bruger den godt."

Det gælder også i DR's bestyrelse, hvoraf seks af medlemmerne er udpeget af de politiske partier i dag samt tre af kulturministeren.

"Vi går ikke ind for en professionel bestyrelse (som Ellen Trane Nørby ønsker, red.). DR er en speciel virksomhed, der er licensfinansieret af alle danskere, derfor skal de være repræsenteret via de medlemmer, som de folkevalgte politikere udpeger."