Christiansen kan tvinges til at tale

Hvis DR vil holde den tilsyneladende fældende lydoptagelse i lækagesagen hemmelig, så skulle den aldrig have været spillet for bestyrelsesformanden, siger flere eksperter.
MediaWatch

”En bommert uden lige”. Sådan beskriver ekspert i mediejura, Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole, Kenneth Plummers beslutning om at afspille det hemmeligholdte interview i lækage-sagen for bestyrelsesformand Michael Christiansen.

”Redaktører og journalister kan fritages fra at vidne, fordi de skal kunne beskytte deres kilder. Men bestyrelsesformanden i DR har ifølge loven ingenting at gøre med det redaktionelle indhold,” siger Oluf Jørgensen til politiken.dk.

Mediejurist ved Syddansk Universitet Vibeke Borbjerg er enig med Oluf Jørgensen i, at Michael Christiansen ikke kan bruge kildebeskyttelse som argument for at holde oplysninger tilbage.

”Det gælder kun de mennesker, for hvem det er afgørende at kunne beskytte kilderne. Og Michael Christiansen er altså bare bestyrelsesformand. Han har jo ikke noget med det journalistiske i DR at gøre”, siger hun til Politiken.

Michael Christiansen risikerer ifølge Politiken både dagbøder og fængselsstraf, hvis han nægter at udtale sig om indholdet på optagelsen.

- SF
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også