Sarah Lund til USA

Der er udsigt til en amerikansk udgave af 'Forbrydelsen I'. Amerikanske AMC vil lave tv-pilot af serien dette forår.

Sarah Lund, Vagn Skærbæk og Nanna Birk Larsen er på vej til de amerikanske tv-skærme.

DR har indgået en kontrakt om et remake af ’Forbrydelsen I’ i USA, og den amerikanske tv-station AMC har netop givet grønt lys til, at optagelserne af en såkaldt tv-pilot, der baserer sig på DR's populære dramaserie ’Forbrydelsen I’, kan laves dette forår. Det skriver DR i en pressemeddelelse.

I første omgang bliver piloten af ’Forbrydelsen I’ produceret, og derefter tester amerikanerne den for at se, hvordan den virker. Går det godt, er det planen, at der skal laves 26 afsnit ud af de eksisterende 20 danske afsnit af ’Forbrydelsen I’.

Når Fuse Entertainment og Fox TV Studios laver 26 afsnit, skyldes det, at der også skal være plads til reklamer i løbet af den time, ’Forbrydelsen I’ varer i DRs oprindelige version.

Arbejdet med at lave en amerikansk version har allerede stået på i halvandet år, skriver DR.

Tv-stationen AMC står i USA blandt andet bag prisvindende serier som ’Mad Men’ og ’Breaking Bad’.

- LR


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også