TV 2-underskud på 15-20 mio. kr.

Fald i reklameindtægter trækker ned. Nichekanalerne giver dog overskud.
Troels Gadegaard Frølich

Det foreløbige regnskab viser, at TV 2 kommer ud af 2009 med et underskud på 15-20 mio. kr., skriver stationen i en pressemeddelelse.

I forhold til 2008 er reklameindtægterne faldet med 33 procent svarende til 330 mio. kr. Tabet opvejes i nogen grad af de 153 mio. kr., som TV 2 har hentet ekstra i abonnementsindtægter. Det er en stigning på 33 procent i forhold til året før og skyldes prisstigninger og større penetration for nichekanalerne.

”Et underskud er naturligvis ikke tilfredsstillende, men i en tid med økonomisk afmatning, hård konkurrence på tv- og annoncemarkedet og snævre politiske rammer for TV 2 er resultatet acceptabelt,” siger bestyrelsesformand Lars Liebst.

Både bestyrelsesformanden og den administrerende direktør, Merete Eldrup, udtrykker dog bekymring for TV 2's hovedkanal. Mens nichekanalerne har tjent omkring 330 mio. kr. ind til TV 2, har hovedkanalen underskud på 350 mio. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også