TV3-gruppen stærkt ind i 2010

De tre kanaler i TV3-gruppen styrker sin kommercielle tilstedeværelse i årets første uger, og TV 2 betaler regningen.
Per Fanefjord Laursen

TV3-gruppen har endnu ikke lanceret sine forårsprogramnyheder, men er kommet særdeles godt ind i 2010 målt på kommerciel tilstedeværelse.

De tre TV3-kanaler står med en 19,2 share i de første uger af 2010 - mod 16,9 i 2009.

"TV3 gruppen nyder især godt af den ekstra nye styrke, som man har fået fra TV3 Puls, samtidig med TV3+ klarer sig udmærket. Det virker også til, at hovedkanalens genudsendelser formår at ramme et stabilt antal seere," siger Broadcast Researcher Simone Krogh, Mediaedge:cia.

Det er hele TV 2-gruppen, der betaler prisen. Gruppen afleverer samlet set 2,1 point ned til en share på 59,2. TV 2's fald dækker dog over, at de fire nichekanaler gør det godt, mens hovedkanalen bløder med minus 4,4 point til 45,8 procent.

SBS TV står stille, hvilket ikke nødvendigvis er så ringe i en hård konkurrencesituation. Gruppens fire tv-kanaler tiltrækker 15,3 procent af den kommercielle sening - mod 15,2 i 2009.

Kategorien 'andre' står stabilt på 6,3 procent.

De kommercielle tv-kanaler afventer annoncemarkedets efterspørgsel. Derfor tøver de med at lancere mange progamnyheder, selv om der er masser af tv-sening i januar. Kun DR TV er de senere år begyndt at søsætte mange af programnyhederne i de første uger af året. 
 

Kilde: Gallup, Mediaedge:cia.
Målgruppe: 21-50 år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også