Står det til to af forskerne bag en ambitiøs måling af danske mediers nyhedsproduktion (udgivet i bogen 'Hvor kommer nyhederne fra?'), må DR og TV 2 gerne sætte nyhedsproduktionen et par gear ned.

For mens mængden af nyheder er eksploderet, er antallet af journalister ikke fulgt med, og samtidig opfatter læsere og lyttere færre nyheder som væsentlige. Det sætter den journalistiske kvalitet under pres.

DR's nyhedschef Ulrik Haagerup kan godt følge forskernes pointe et stykke ad vejen.

"Der er ikke nødvendigvis brug for flere nyheder, men nyheder på tidspunkter, hvor danskere vil have dem. Vi arbejder med at stille nyheder til rådighed via den teknologi, som danskerne ønsker såsom mobiltelefoner og DR Update, som vi udvider," siger Ulrik Haagerup.

Fleksible radioaviser
Professor i medieledelse Anker Brink Lund opfordrer i samarbejde med medieforsker Ida Willig til "publicitisk afvikling" ved at mindske antallet af DR's radioaviser og ved at reducere sendetid og genbrug i tv-avisen. Men DR er allerede begyndt at arbejde med længden på radioaviserne, siger Ulrik Haagerup.

"Tv-aviserne bliver ikke det tidspunkt, hvor man finder ud af hvad der sker, de får funktion af at rydde op i nyhedsstrømmen og blive daglige nyhedsmagasiner. Vores timeradioaviser skal have flere fleksible længder. For hvis der ikke sker noget en søndag eftermiddag, hvorfor skal radioavisen så vare en bestemt tid?"

De fleksible radioaviser skyldes, at lytterne på P3 og P4 har det med at falde fra, når klokken slår hel. De bruger i højere grad radioavisen som en påmindelse om, at de f.eks. skal ud af døren, siger Ulrik Haagerup.

"De fleksible længder har medføret, at antallet af lyttere der falder fra er halveret, fordi vi ikke spilder folks tid med historier, der skal fylde sendetiden. Er der sket noget, varer radioaviserne til gengæld længere."

P1-lytterne spidser derimod ører kl. hel for at få radioavisen med og nyhedsdækningen på P1 bliver styrket til næste år, hvor kanalen får opjusteret sit budget.

DR forpligtet til genbrug
Men DR's nyhedsformidling har en særlig rolle.

"DR har en forpligtelse til også at bringe andre mediers vigtigste historier," siger Ulrik Haagerup og tilføjer, at DR Nyheder er kravlet op på en sjetteplads på listen over de mest citerede medier, baseret på undersøgelsen Projekt Nyhedsugen, der fandt sted i uge 46 i 1999 og i samme uge i 2008.

I 2018 måler forskerne igen nyhedsproduktionen i Danmark. Til den tid spår Ulrik Haagerup, at problemet ikke vil være for mange nyheder.

"Finansieringsmodellerne for de journalistiske arbejdspladser, som lever af at indsamle nyheder er truet, fordi ingen vil betale for dem. Det er et kæmpe demokratisk problem. Dermed vokser DR's ansvar på grund af vores finansieringsmodel, hvor alle er tvunget til at betale lidt, for at alle får meget (via licensen, red.). DR skal ikke kun registrere hvad der sker, men levere journalistisk kvalitet og research og arbejde på nye måder for det danske samfundslivs skyld."