TV 2 venter lille seerfald i november

TV 2 forbereder sig på et kortvarigt seertab, fordi udfordringen med at få alle tv-apparater klar til digital tv den 1. november er sværere at takle end først antaget.
Per Fanefjord Laursen

TV 2 forventer, at der trods alle gode intentioner bliver så mange sorte tv-skærme i dagene efter den 1. november, at det vil kunne måles som et seertab på DR1 og TV 2. Dermed er TV 2 på linje med DR Medieforskning.
 
MediaWatch beskrev igår, hvorledes forhindringerne for, at max to procent har sort skærm på det foretrukne tv-apparat er større end antaget, samtidig med at der er et voldsomt antal sekundære apparater i mange flere husstandene, som også går i sort.

Salgsdirektør Alexander Nørgaard-Madsen fra TV 2 Networks forventer et lille fald, der dog vil løse sig hurtigt igen i løber af november.

Venter TV 2 et seertab i ugen efter den 1.11, fordi mindst to procent af husstandenes primære tv-apparat ikke er klar - og fordi tusindvis af sekundære apparater vil være i sort?

"Måske – min umiddelbare vurdering er, at seerne i løbet af de første par uger efter d. 1 november vil arbejde hårdt for at ”teknikken kommer på plads”. Om der bliver mangel på digitale tunere, må detailhandlen vide bedre end mig. Min umiddelbare vurdering er dog, at ultimo november så ser danskerne - mere eller mindre - det samme fjernsyn som før d. 1. november."

Det er meget svært at vægte de sekundære apparaters betydning, men er et fald på 2-4 procent en mulighed?

"Isoleret set så tror jeg, at det er for meget – under 1 procent"

Problemet undervurderes
Er du enig i at forhindringerne for at folk bliver klar er større, end det har været beskrevet. Altså, antenneforeningerne er ikke klar, folk skal skifte kanal til TV2, måske skal antennen tilrettes, og folk forstår ikke, glemmer, eller ignorerer problemet, osv.

"Det sidste tror jeg er meget rigtig. Jeg tror, at det kan blive rimelige kaotiske i mange hjem søndag morgen d. 1 november, hvis der pludselig intet er på fjernsynet. Så der skal nok blive meget travlt de efterfølgende par uger, således at der igen kan ses fjernsyn på alle familiens fjernsyn. Problemet er nok undervurderet i mange hjem og vil formentlig skabe en del ballade. Men jeg har også en formodning om at ”problemet” bliver løst i løbet af november." 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også