Reimer Bo ny vært på 21 Søndag

DR skifter vært på nyhedsmagasinet 21 Søndag. Reimer Bo Christensen afløser Anders Bech-Jessen.
Troels Gadegaard Frølich

Den tidligere vært på TV-Avisen, Reimer Bo Christensen, vender tilbage til DR Nyheder som vært på 21 Søndag. Her tager han over efter Anders Bech-Jessen, der har valgt at stoppe for at få mere tid til familien efter to et halvt år på skærmen. Hvad fremtiden kommer til at byde på jobmæssigt, har han endnu ikke taget endelig stilling til.

"Jeg glæder mig meget til at blive en del af holdet på 21 Søndag. Det er en af de skarpeste og dybest borende redaktioner i Danmark. Jeg håber på at kunne følge med, når jeg skal tage springet fra kerneseer til studievært," siger Reimer Bo Christensen.

Han debuterer som vært på 21 Søndag den 29. august, når programmet indleder en ny sæson. Senest har Reimer Bo Christensen været vært for talkshowet 'Reimers' på DR1, men det show bliver nu lagt ned.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også