DR løfter sløret for 'Forbrydelsen 2'

DR's successerie 'Forbrydelsen' er tilbage. Til efteråret sender DR1 ti nye afsnit.
MediaWatch

Trods hovedpersonen Sarah Lunds (Sofie Gråbøl) hårde kamp for retfærdigheden i DR's 'Forbrydelsen', var takken at hun blev forflyttet til provinsen.

Når der sker endnu en forbrydelse i søndagens primetime på DR til efteråret, kæmper Sarah Lund for at "genvinde sin faglige integritet og anerkendelse," skriver DR i en pressemeddelelse.

Sidste år nåede tv-serien, forfattet af Søren Sveistrup, rekordhøje seertal på op mod to millioner seere. Det vil vise sig, om det igen kan lade sig gøre. Denne gang med en ny rollebesætning, bortset fra Sofie Gråbøl.

Nicolas Bro er den nyudnævnte justitsminister, Thomas Buch og Ken Vedsegaard er soldat og familiefar, Jens Peter Raben. De øvrige ledende roller spilles af Mikael Birkkjær, Morten Suurballe, Preben Kristensen, Charlotte Guldberg, Stine Prætorius og Flemming Enevold.

Læs mere om serien i DR's pressemeddelelse.

- TBH

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også