Canal 9 i hus hos Boxer

Boxer har indgået aftale om at distribuere Bonniers Canal 9, der har premiere i næste uge, samt Canal Plus.

Både Canal 9, der går i luften d. 17. juli, og Canal Plus kommer med i Boxers tv-pakker, når der 1. november er premiere på det nye digitale tv-signal. Det skriver Boxer i en pressemeddelelse.

"Vi er meget tilfredse med aftalen, som blandt andet sikrer Boxers kunder adgang til noget af det bedste superligafodbold i Danmark via Canal 9. Og filmelskerne kan glæde sig til at kunne se Canal Plus via almindelige antenner," udtaler adm. direktør Steen Ulf Jensen.

Boxer har i forvejen sikret distribution af TV 2's betalingskanaler, SBS TV's kanaler, Discovery Netmorks Nordic, CNN, Disney Channel, MTV Networks, m.v.

Den omstridte Bonnier-kanal Canal 9's store trækplaster er de 60 superligakampe, som kanalen har rettigheder til. Det er dog endnu uvist, hvor mange af kampene Canal 9 i sidste ende får lov til at vise. Det afhænger af hvilken dækningsgrad, kanalen opnår. 

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også