TV 2's EU-afgørelse trækker ud

EU-Kommissionen har nu besluttet at iværksætte en dybdeborende undersøgelse af statsstøtten til TV 2, og det forsinker en hurtig afklaring.
MediaWatch

Kommissionen vil undersøge om den TV 2-redningsplan, som et politisk flertal vedtog i januar, er i overensstemmelse med EU-reglerne. Det meddeler konkurrence–kommissær Neelie Kroes i en pressemeddelelse, skriver Ritzau.

Redningsplanen betyder blandt andet, at TV 2 fra 2012 kan opkræve brugerbetaling på sin hovedkanal. TV 2 har siden i vinter ventet på at EU.Kommissionen skulle tage stilling til redningsplanen. EU indhentede i april  yderlige informationer fra Kulturministeriet om den konkrete plan.

Neelie Kroes oplyser, at undersøgelsen skal fokusere på, om TV 2 overhovedet kan overleve på lang sigt uden statsstøtte og om indførelsen af brugerbetaling på public service kanalen er konkurrenceforvridende.

EU har midlertidigt godkendt et statslån på flere hundrede millioner kroner. Lånet reddede TV 2 fra et kollaps.

De danske politikere, kulturministeriet og TV 2 havde håbet på en hurtig godkendelse af planen før sommerferien, men det ser nu ud til at trække ud.

PFL

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også