Mediernes kritik af statsminister Lars Løkke Rasmussens manglende visioner skal tages med et gran salt, når det gælder mediepolitikken. Udspillene vil komme, men først til efteråret, når regeringen fremlægger et nyt regeringsgrundlag, nye ministre og oplægget til det folketingsvalg, der kommer i første halvår af 2011. Det mener politisk kommentator Hans Engell, der her giver sine bud på den nye statsministers mediepolitiske mærkesager.

Ansvaret for TV 2 og DR ligger i hænderne på kulturministeriet og kulturminister Carina Christensen, men ingen statsminister kan være ligeglad med, hvordan det går de to store public service-forpligtede medier. Hvad bliver Lars Løkkes mærkesager i forhold til dem, herunder privatiseringen af TV 2?

"TV 2's uafklarede fremtid er én af regeringens allertungeste kulturpolitiske udfordringer. Landets største tv-station er økonomisk klemt, har stort set ingen ressourcer til at udvikle virksomheden og er trængt imellem regeringens langsigtede ønske om en privatisering og de kortsigtede problemer med at få EU-lovgivning og eventuelle retssager bragt på plads. Derfor forventer jeg, at regeringen med Lars Løkke som en udfarende kraft vil præsentere et oplæg om TV 2's fremtid, som må drøftes samtidig med medieforliget. Løkke har som politiker en klar liberal profil, og derfor er privatiseringen af TV 2 for ham et vigtigt mål."

Anders Fogh Rasmussen slog fast, at der ikke skal pilles ved mediestøtten til dagbladene samt, at netmedierne klarer sig fint uden støtte. Debatten er højaktuel op til udredningen om mediestøtten til efteråret. Hvordan vil Lars Løkke stille sig i den debat, og hvilke punkter vil være vigtige for ham i det nye medieforlig fra 2010?

"Anders Fogh ønskede som statsminister ikke, at ballade om avisernes momsfritagelse skulle komplicere forhandlingerne om en skattereform. Men spørgsmålet om den samlede mediestøtte bliver et centralt element i de kommende medieforhandlinger. Løkke vil fastholde samme linje som Fogh, nemlig at netmedierne må klare sig uden støtte. Regeringen er ikke indstillet på at øge den samlede ramme i mediestøtten. Derfor kan forhandlingerne blive komplicerede, fordi de mange nye medier nu gør krav på at få del i kagen, og fordi mange af de netmedier, der ikke har en trykt avis i huset, føler sig uretfærdigt behandlet, fordi aviserne modtager en betydelig direkte og indirekte støtte samtidig med, at de har mulighed for at flytte ressourcer fra den støttede avis til den ustøttede netside."

"Hertil kommer, at fagpressen, magasiner, ugeblade og andre, der også er klemt på oplagstal og annoncer, føler, at aviserne får positiv særbehandling. Min forventning er, det i sidste ende bliver avishusene, der trækker det længste strå, en borgerlig/liberal regering vil ikke lægge sig ud med de avishuse i Danmark, der tilfældigvis også alle sammen enten er socialliberale eller borgelig/liberale i grundholdningen. Til gengæld tror jeg, det bliver det sidste medieforlig, hvor aviserne slipper så let igennem. Presset fra nye medier er simpelthen blevet for stort og en yngre generation af politikere har ikke det samme forhold til den trykte avis som de ældre, for hvem avisen er omdrejningspunktet. Der er ikke mange politikere over 45, der cykler rundt i cyberspace, blogger eller leger Facebook."

Anders Fogh Rasmussen tæmmede journalisterne med tirsdags-pressemødet, talte primært til baggrund med de politiske kommentatorer og kørte slalom uden om betændte politiske sager. Hvad vil kendetegne Lars Løkkes pressehåndtering?

"Lars Løkke har ikke helt det samme forhold til journalisterne som Fogh. Anders fik med årene en ret afslappet forhold til journalisterne - og de til ham. Han var dygtig til at håndtere medierne, at give baggrundsorienteringer og at besidde et ufornærmet og analytisk forhold til den politiske dagsorden. Løkke har fået så mange tæsk i medierne, at hans forhold til journalisterne er noget mere anstrengt. Han er på vagt overfor journalisterne og skal nu til at finde sin egen form. Uanset dygtig rådgivning og professionelle spindoktorer, er det i sidste ende ham selv, der skal levere varen. Det er altid politikerne, der afgør hvilke nyheder, der skal præsenteres. Og hvis Løkke gemmer sig bag sin spindoktor, Venstres pressetjeneste og et uigennemtrængeligt Statsministerium tror jeg, han får problemer med de politiske journalister."

Lars Løkke fylder 45 år til maj, kun Hans Hedtoft (S), der som 44-årige blev statsminister i 1947 og Carl Theodor Zahle der første gang blev regeringsleder som 43-årige i 1909 har været yngre. Vil det generationsmæssige aspekt spille en rolle for Lars Løkkes mediepolitiske holdninger?

"Jeg synes allerede nu, vi kan se, Lars Løkke tilhører en ny og yngre generation af politikere med hans storforbrug af netmedier. Han tilhører en generation af politikere, hvor aviserne spiller en mindre rolle. Til gengæld ved han, at nyhedernes fødekæde starter i aviserne, så han vil fortsat holde god kontakt til dagbladsjournalisterne. Og så tror jeg i øvrigt, det mere er stilen, der vil afsløre, vi har en yngre mand ved roret. Selv om Løkke som Venstres næstformand har rejst landet tyndt for at besøge vælgerforeninger, ved han udmærket, at han på en god eller skidt aften på de to landsdækkende nyhedskanaler møder to-tre millioner danskere, men til et stort vælgermøde højst trækker 100. Så ingen tvivl om, at vi også med Løkke får en statsminister, der tager opgaven som pressens minister alvorligt."