Rapport: Europæisk tv i stor krise

Festen ser ud til at lakke mod enden i tv-branchen, selvom seerne fortsat er der. Dårligt annoncesalg får skylden.
MediaWatch

I mange år har indtægterne strømmet ind i tv-branchen. Men nu ser det ud til, at festen er ved at være slut. Det viser en ny rapport, som mediekonsulenterne Capgemini har foretaget af den europæiske tv-branche. Og krisen vil smitte af på hele branchen.

"Indtægterne, som flyder ind i tv-branchen bliver simpelthen færre. Det vil berøre tv-kanalerne, men også indholdsudbyderne, producenterne, ejerne af sportsrettigheder - hele branchens økosystem vil lide under det," siger en af forfatterne bag rapporten, medieanalytikeren David Candlin, til Børsen Mediemarked.

Krisen i tv-branchen skyldes dog ikke kundeflugt, som det ses hos dagbladene. Tværtimod ser rekord mange mennesker tv.

Men fordi der i dag er så mange betalingskanaler og digitale tilbud, er der pres på reklamepriserne, og det får annonceindtægterne til at falde i branchen.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også