Stop gode tv-serier i tide

Alt for ofte fortsætter tv-serier, der for længst har udlevet sig selv, mener Politikens tv-redaktør.
MediaWatch

Fortsættelser i lange baner. Sådan ser virkeligheden ud på dansk tv, hvor brugerundersøgelser, fokusgrupper og andre analyser understøtter, hvad der skal vises i fjernsynet.

Så længe, der er seere, vil fortsættelser af tv-serier og dramaer fortsætte i én uendelighed, skriver Politikens tv-redaktør Henrik Palle i en kommentar.

'Livvagterne' på DR1 holder lige nu pause efter første sæsons ti afsnit. Snart kommer der endnu ti afsnit af samme serie. Det samme gælder 'Forbrydelsen' og 'Ørnen', som ikke kan holde op, mens legen er god.

Ofte er det bare sådan, at serien mister sin gejst efter de første sæsoner, lyder kritikken fra tv-redaktøren.

Udenlandske serier er med på samme bølge, hvor 'Desperate Housewives' og 'Twin Peaks' har udviklet sig til en lang forudsigelighed, mener Henrik Palle.

Han nævner dog 'Inspector Morse' som et af de få eksempler på tv-serier, der holdt stilen hele vejen igennem sine 33 episoder.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også