DR fik AaB-kamp gratis

672.000 så med da AaB vandt 3-0 over spanske Deportivo. Og DR fik kampen ganske gratis.
MediaWatch

Det hører til sjældenhederne, at DR viser topfodbold direkte. I går kunne stationen blænde op for UEFA Cup-fodbold med dansk deltagelse, fordi de fik rettighederne ganske gratis. Det erfarer Nyhedsbureauet Newspaq.

Og det giver rigtig god mening, hvis DR har fået rettighederne til kampen gratis eller ganske billigt, vurderer ekspert.

"Kampen er blevet sendt i Spanien, så AaB har nok vægtet mange seere herhjemme frem for kontanter, som nok er hentet hos spanierne. DR er kendt for god produktion, så spansk tv har måske været villige til at betale mere for kampen, hvis de stod bag produktionen" siger Steen Leth-Jørgensen, der er marketingdirektør i det Team Danmark-ejede Sport One Danmark.

DR vil hverken be- eller afkræfte om public service-stationen fik AaB-Deportivo foræret, men man er stolt over gårsdagens seertal, der i anden halvleg talte 672.000 seere, hvilket svarer til, at godt hvert tredje der så tv, så fodbold på DR1.

"Jeg kan hverken sige ja eller nej til, hvad vi giver for de enkelte kampe, men enhver kan sige sig selv, at med DR's økonomi, så har vi ikke givet formuer," siger projektchef i DR Sporten Jan Rosendal.

Heller i AaB vil man kommentere på enkelte poster i klubbens regnskab.

"Det er klart, det gør hulens forskel, når man skal sælge bandereklamer, om vi har 700.000 seere eller 100.000 seere. Men jeg vil ikke sige en skid om, hvor meget vi får for den enkelte kamp," lyder det fra AaB-sportschef Lynge Jacobsen.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også