"Deres samlede høje seerandel gør dem meget udsatte for en sag om karteldannelse," siger ekspert i konkurrenceforhold, Cand. Polit. Niels Rytter.

DR1 og TV 2 opfordres med jævne mellemrum til at koordinere deres programlægning, især i de tilfælde hvor de tørner direkte sammen under f.eks. royale begivenheder eller i kampen om underholdningsformater fredag aften. Kritikken og forargelsen var udbredt, da DR og TV 2 tog en hård konfrontatorisk linje i efterårets fredagskrig, ikke mindst fordi man kæmpede med stærkt beslægtede programformater og derfor, tilsyneladende, ikke bidrog til mangfoldigheden.

Bedre seertal
Programledelserne hos både DR og TV 2 afviser at tale sammen om programlægning, hvilket i mange tilfælde kunne gavne begge parter. Men man koordinerer naturligvis ivrigt internt mellem egne nichekanaler, hvilket er tilladt.

Der sker da også hele tiden en 'markedsdrevet' koordinering, når f.eks. TV 2 bøjede af i foråret 2008 og flyttede "Varm på is" væk fra X Faktor. Man erkendte at slaget var tabt og bøjede sig.

Senest sagde Zentropas Peter Ålbæk til Ekstra Bladet, at en koordinering kunne sikre bedre seertal til begge parter. Hvilken samtidig ville skabe en bedre udnyttelse af de store ressourcer, der investeres i underholdningsprogrammerne. ’Talent 2008’ kunne f.eks. sendes lidt tidligere på aftenen, da det især var børn og unge, der så det, og ’Vild med dans’, der i forvejen var for de ældre, lidt senere. Så havde der været en hel aften "med fed underholdning", foreslog filmmanden.

Hårde straffe for karteldannelse
Men DR1 og TV 2 gør klogt i at passe på og ikke koordinere tv-fladerne. Deres dominans på mediemarkedet skaber nemlig en overhængende risiko for, at der så ville kunne rejses en sag i Konkurrencestyrelsen.

Aftaler om koordinering mellem konkurreters adfærd, som f.eks. koordinering af programlægning, er det samme som kartelvirksomhed, som er forbudt.

Definitionen af markedsdominans i konkurrenceretslig sammenhæng går ved en 40 procents andel, så hver for sig ligger DR1 og TV 2 under. Men sammenlagt har de typisk en share på 65 procent.

Den procentsats er årsagen til, at Cand. Polit. Niels Rytter, der er ekspert i konkurrencenjura, advarer DR og TV 2 om, at skal være meget forsigtgie.

"DR1 og TV 2 sidder massivt på en stor andel af tv-forbruget. Derfor balancerer de hele tiden på grænsen af, at der kan rejses en konkurrenceretssag, hvis de f.eks. koordinerer programmerne med hinanden og derved lægger ekstra pres på de private konkurrenter. Det kunne f.eks være en koordinering fredag aften, der gjorde det sværere for andre at komme ind og tilkæmpe sig en bid af seerne," siger han.

To scenarier
Niels Rytter peger på to situationer:

"Hvis DR1 og TV 2 rent faktisk indgår aftaler, også mundtligt, så er det alvorligt brud på konkurrencereglerne, der oven i købet kan straffes hårdt."

En mistanke kan være nok til at igangsætte en kontrolundersøgelse.

"Et signal fra et tv-selskab om, at man taler lidt sammen, er tilstrækkeligt til at indlede en sag."

Selv en parallel adfærd og stiltiende koordinering kan udløse en sag, vurderer han.

"Selv uden en egentlig aftale kan der være tale om det, der hedder "kollektiv dominans."

Dermed kan det meget nemt blive ulovligt i konkurrenceretlig forstand, hvis DR eller TV 2 samordner deres konkurrentadfærd og bøjer af for hinanden for at undgå seertab.

Tv bør være fokusområde
Alle kan indklage DR og TV 2 for Konkurrencestyrelsen, for det er styrelsens opgave at overvåge den slags. Men man skal kunne præsentere en velbegrundet sag og sandsynliggøre skade på markedet.

"Konkurrencestyrelsen bør interessere sig for den slags, efter min mening, især fordi det her drejer sig om tv, som i Danmark i forvejen er præget af monopolitiske tendenser. Og det er ikke unaturligt, at man stiller skarpt og isolerer tv-konkurrencen. Det gjorde man til eksempel også i sagen om TV 2 Sport," siger Niels Rytter.