Nyt nordisk tv-produktionsselskab

To nordiske tv-produktionsselskaber, Monster og Moskito, køber sig ind i danske Gong, der er startet af den tidligere Blu-producer, Joachim Majholm.

Et af Danmarks yngste tv-produktionsselskaber, Gong, der er stiftet af den tidligere Blu-producer Joachim Majholm, går sammen med de norske og finske produktionsselskaber, Monster og Moskito. Det sker i et nyt nordisk produktionsselskab under holdingselskabet, The New Black.

"Monster og Moskito passer perfekt til Gong. I Norge er Monster-brandet lig med prime time underholdning af høj kvalitet, mens nogle af Moskitos største styrker i Finland er drama og factual entertainment. Sammen tror jeg, vi vil være en meget stærk spiller i det nordiske tv-marked," siger Joachim Majholm i en pressemeddelelse.

Gruppens egne formater er allerede i produktion, og der er planer om at udvide til også at omfatte Sverige i løbet af 2009. Joachim Majholm er samtidig blevet partner i The New Black, der har finske Roope Lehtinen som administrerende direktør og er ejet af direktionen i de nordiske selskaber og af kapitalfonden CapMan.

- MediaWatch

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også