Flotte seertal til ny omgang Paradise Hotel

Sammenlignet med sidste år, så markant flere med da realityprogrammet i går aftes havde sæsonpremiere
MediaWatch

For femte sæson i træk ruller bikiniklædte babes og barmavede fyre atter en gang over skærmen fra mandag til torsdag. På premiereaftenen i går så i alt 267.000 seere med. Det viste Gallups TV-Meter - til sammenligning var seertallet på premiereaftenen sidste år 184.000.

”Sidste sæson viste, at det er et stærkt format. Kurven har været jævnt stigende, men i går fik det altså et voldsomt løft. Folk er med fra starten nu,” siger Morten Mogensen, som er programchef på TV3.

Han vurderer, at seerinteressen forstærkes af den megen opmærksomhed, programmet får rundtomkring i pressen.

TV3 håber, at programmet vil holde de pæne seertal sæsonen igennem.

- MediaWatch
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også