TV 2 i fredags-forsoning

TV 2 vil ikke konkurrere med DR fredag aften og betoner i stedet, at seerne selv vælger blandt flere gode tilbud fra TV 2 og DR1.
Per Fanefjord Laursen

”Den Store Klassefest” havde repremiere fredag aften. Den første udgave med Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, og den mangeårige stjerne fra amerikansk fodbold, Morten Andersen, fik et respektabelt tal på 1.061.000 seere.

Samtidig havde DR1's "X Factor" endnu flere seere. Programmet blev i fredags blev set af 1.513.000.

"”Den Store Klassefest” er vores bud på et stærkt og værdigt alternativ til ”X Factor”, og premieretallene viser, at det er et tilbud, som rigtigt mange seere har ønsket at gøre brug af, siger TV 2s underholdningschef, Gitte Madsen.

"Den Store Klassefest” er første bud på fredagstilbud til seerne i foråret. Fra april er TV 2 klar med en ny live-sæson af ”AllStars".

De kommende fredage byder på flere udgaver af det TV 2-udviklede programformat ”Den Store Klassefest” – næste gang med René Dif og Clemens, der var to af korlederne under efterårets udgave af ”AllStars”.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også