Livvagterne på DR er for voldelige

DR lægger ansvaret over på forældrene, når de sender vold i fjernsynet i primetime, hvor mindreårige også sidder foran skærmen.
MediaWatch

Radio- og tv-nævnet kritiserer DR for at sende vold på tv i primetime, hvilket kan skade mindreårige, der ikke er blevet advaret af forældrene. Det gælder fx DR's nye tv-satsning 'Livvagterne', som netop indeholder den slags dramatiske scener, hvor blodet flyder i lange baner.

Ifølge public service-reglerne er DR forpligtiget til ikke at sende programmer med voldeligt indhold i primetime, idet det skader mindreårige. Ved at advare inden udsendelsen lægger DR ansvaret fra sig og over på forældrenes skuldre i stedet, hvilket nævnet ikke mener, er tilstrækkeligt, skriver Berlingske Business.

DR føler dog ikke, at de overskrider nogen regler og vurderer, at advarslerne inden programmerne fungerer.

"Vi føler et ansvar i den forbindelse, at vi giver advarslen. Men det er klart, at der bliver sendt ting i fjernsynet, som børn ikke bør se, og det er nu engang et ansvar, som ligger hjemme i stuerne hos forældrene," siger chefredaktør for DR1, Ulla Pors Nielsen.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også