Ny tredje TV3-kanal nødvendig

Ikke meget risikovillig programkapital fra TV3 dette forår. Spørgsmålet melder sig, om TV3's bløde tilgang er tilstrækkeligt i det nuværende konkurrenceprægede miljø.
Per Fanefjord Laursen

Hvis TV3-gruppen forventer sharegevinster i foråret, hviler der et tungt ansvar på den helt nye kanal, TV3 Puls - næppe på de to gamle tv-kanaler.

Foråret 2009 blev i fredags præsenteret på TV3 og TV3+’s pressemøde. Det byder bl.a. på "Hospitalet", "Paradise Hotel", "Sandhedens Time", "Luksusfælden", "Grillet", "Aquad’or Natural Beauty Contest" og ikke mindst de kendte fodboldrettigheder.

Eneste premiere sker mandag, hvor seerne stifter bekendtskab med hverdagens helte på Hillerød Hospital, der afløser '2900 Happiness' i 19.30 timeslottet.

I 56 episoder følger seerne 16 personer på og omkring hospitalet. Der er jordemoderen, sygeplejerskerne, overlægen, servicemedarbejderen og Falck-redderne. Seerne ser dem i deres meningsfyldte arbejde, og kan glæde sig til en banebrydende reportageserie, som både i indhold og form er en nyskabelse på dansk fjernsyn, skriver TV3 i sin pressemeddelelse.

Øvrige lanceringer i februar måned er: satireprogrammet "Grillet", den temmelig slagkraftige "Sandhedens Time", rendyrket public service tv fra "Luksusfælden" og "Aquad’or Natural Beauty Contest".

I 'Grillet' leder Jan Gintberg løjerne, når de kendte danskere efter amerikansk forbillede skal grilles af kollegaer. Programmet blev pludselig taget af fladen i efteråret efter kun to visninger, men fortsætter nu.

"Helt enkelt havde vi ikke brug for de ratings i 4. kvartal, hvorfor vi har flyttet programserien til nu," siger TV3's direktør Jesper Grønholdt.

Hos TV3+ står man tilsyneladende med et lovende fodboldforår.

UEFA Champions League er gået ind i sin afgørende fase. I UEFA Cup’en er der fortsat dansk deltagelse og dermed god seertække. I den danske SAS Liga vises hver uge to kampe, og der følges op i sportsmagasinet ”Onside”, hvor Mette Cornelius barselsvikarierer for Camilla Martin som Peter Palshøjs medvært.

Alt i alt en afdæmpet indsats i foråret, men TV3-ledelsen plejer at vide, hvad den har med at gøre. Udisgten til en måske lav efterspørgsel i første halvår præget af krisestemning, gør det måske mere optimalt at gemme krudtet til efteråret, hvor situationen op til det analoge sluk spidser til. Da indsættes den nye højdramatiske kriminalserie 'Lulu - bankrøverens kone', der har en prisseddel på 50 mio. kroner.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også