Der var ikke meget tid at løbe på, da der i sidste ende blev skruet et forlig sammen om TV 2's økonomiske fremtid.

Det skulle gå stærkt, hvis man skulle nå i mål, og derfor var det heller ikke ligefrem stolte politikere, der fremlagde deres endelige kompromis med hovedoverskriften, at husstande med betalings-tv fra 2012 skal betale.

Resultatet er da også blevet kritiseret heftigt fra flere sider og ikke mindst på flere punkter:

Det er kun nogle, der skal betale, mens andre fortsat slipper gratis. Diskriminerende, mener nogle.

Oppositionen krævede en millionluns til DR for at redde TV 2, selv om DR i denne sammenhæng ret beset ikke har noget med TV 2 at gøre.

TV 2 giver overskud i år - det siger kanalen selv - og konkurrenter mener også, at der er overskud i vente i 2010 og 2011. Derfor er der slet ikke behov for yderligere 300 mio. kr. i årlige driftsindtægter

Der bliver allerede betalt cirka 1.000 kr. i brugerbetaling til de andre kanaler i TV 2-familien.

Det er et opgør med mantraet om, at TV 2 skal være gratis og for alle. Med den nye aftale mister TV 2 sin ”must carry-status”.

Hvad med privatiseringsplanerne? Tilbage i 2001 varslede regeringen et salg af TV 2 inden for 100 dage. Nu er der snart gået otte år. Med beslutningen om brugerbetaling vil en potentiel køber dog være villig til at lægge flere penge.

Og så er det slet ikke sikkert, at resultatet bliver godkendt i EU-kommissionen. Men mon ikke, at professionelle kultur- og finansministerielle personer sørger for at bearbejde EU-kommissionens beslutningstagere, så man slipper for at blive sendt hjem med en besked om at begynde forfra.

Til gengæld møder den på kort sigt vigtigste løsning - salget af DR's og TV 2's mastenet - for at nedbringe TV 2's gæld på 850 mio. kr. overhovedet ingen modstand. Salget formodes at kunne indbringe omkring en mia. kr., hvoraf de fleste vil gå til TV 2, og der er hverken politisk eller kommerciel prestige på spil, og derfor er den løsning nærliggende.

Spørgsmålet er så, om salget kan indbringe det ønskede beløb i disse kreditkrisetider . Men ingen ser ud til at bekymre sig om, hvorvidt denne løsning er den rigtige i forhold til at nedbringe gælden, som er den direkte årsag til, at TV 2 er havnet i et morads, der udstiller problemet i at være statsejet og reklamefinansieret.

Bankerne ville ikke mere, og så måtte staten sidste år træde til med 500 mio. kr., da TV 2 pludselig var presset i en likviditetsmæssig klemme.

Godt nok er staten en stor og stærk ejer, men desværre for TV 2 alt for stor og stærk, så den kan ikke bare spytte ny kapital ind i et kriseramt foretagende uden at komme i karambolage med statsstøttereglerne.

Flere andre aktører i tv-markedet har ligeledes svært ved at forstå, hvorfor TV 2 ikke som alle andre virksomheder i disse tider blot er blevet sat til at finde yderligere besparelser i organisationen.

Om det hedder finanskrise eller lavkonjunktur, er det i hvert fald meget småt med ekspansionsivrigt og vækstlystne virksomheder for tiden. Den virkelighed må også TV 2 indstille sig på, mener konkurrenterne - også selv om man i 2008 måtte igennem en barsk sparerunde.

Konkurrenterne kan godt leve med, at TV 2's enorme gældsbyrde bliver lettet via statslig indblanding, når nu bankerne ikke vil, men de slår sig i tøjret, når det gælder brugerbetalingen, fordi den giver omkring 300 sikre mio. kr. hvert år, og det vil betyde, at TV 2 ikke behøver at anstrenge sig for at finde besparelser, som andre spillere i branchen.

Og her mener man allerede, at TV 2 er en ko, der har ædt sig alt for fed og tramper hen over marker, som slet ikke er TV 2-territorium.

Konkurrenterne mener, at TV 2 har udsigt til overskud i både 2009, 2010 og 2011. De har endda opstillet detaljerede regnskaber for at imødegå TV 2's klagesang, mens TV 2 anser sig selv for at være en virksomhed i krise, selv om ledelsen indrømmer, at der er udsigt til overskud i 2009.

Når talen falder på 2010, er ledelsen til gengæld mere forbeholdende med at udtale sig.

Ikke mindst fordi der er en reel usikkerhed på grund af de nuværende markedsforhold, men også fordi man ved at indrømme et overskud i 2010 erkender, at brugerbetaling måske ikke er nødvendig alligevel. Her fastholder bestyrelsesformand Lars Liebst, at det ikke handler om, hvordan resultaterne ser ud i de nærmeste år, men om en langsigtet løsning, der kan sikre TV 2's eksistens også på lang sigt.

Når alt det er sagt, kan det se ud som om, at brugerbetaling per 2012 er et forsøg på at skubbe de praktiske problemer foran sig. En masse mennesker har allerede købt digitale bokse, og dem ville man lade i stikken, hvis man indførte brugerbetaling omgående, fordi deres bokse så ville blive ubrugelige.

Men ifølge Steen Ulf Jensen, adm. direktør hos Boxer, der skal drive det kommende digitale sendenet, kan der meget vel opstå kaos igen i 2012, fordi mange flere skal skifte deres bokse til den tid.

Det er ikke det eneste praktiske problem i forhold til den politiske beslutning.

Et andet er, at TV 2-regionerne er licensfinansieret, og derfor skal kunne ses af alle.

Betalingsseere er per definition også licensbetalere, men hvad så hvis man vælger TV 2 fra? Så er man pludselig nægtet adgang til TV 2-regionerne, som man betaler til over licensen.

Der er fortsat svar, som blafrer i vinden, men foreløbig har TV 2 fået licens til at leve videre.

Spørgsmålet bliver, hvor mange der vil betale for det?