Ny tvivl om salg af TV 2

TV 2 befinder sig stadig i statens hænder, da der er uenighed internt i regeringen og forhandlinger om brugerbetaling med oppositionen.
MediaWatch

Intern uenighed i regeringen om et salg af TV 2 samt forhandlinger med oppositionen om, hvorvidt TV 2 skal have brugerbetaling skaber problemer for salgsprocessen.

Socialdemokraterne har sammen med SF tidligere været imod brugerbetaling, men det ser nu ud som om, at S er nemmere at forhandle med, hvis regeringen altså bakker op om ikke at lade TV 2 sælge i den nærmeste fremtid.

Salgsprocessen var ellers sat i gang, da forhenværende kulturminister Brian Mikkelsen stod i spidsen, men det blev stoppet pga. de uafklarede EU-sager mod TV 2.

"Som det står i regeringsgrundlaget, så skal aktiemajoritet i TV 2 sælges. Det vil ske, når der er klarhed over de to verserende retssagers udfald, og når TV 2's økonomi er blevet bedre, så vi kan få en god pris for TV 2, så et salg kan komme til gavn for borgerne," siger kulturminister Carina Christensen til Berlingske Business.

Lige nu arbejder partierne SF og S, der står bag medieforliget, hårdt på at finde en løsning på TV 2's økonomiske problemer, hvilket kan ende med en opkrævning af abonnementsbetaling på hovedkanalen.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også