TV 2 tager kampen op mod X-Factor

Fredagsfejden på prime time mellem DR1 og TV 2 fortsætter efter jul, når TV 2 søsætter nyt underholdningsformat - et par uger før X-Factor.
MediaWatch

TV 2 sætter alle kræfter ind på at vinde de dyrebare seerandele fredag aften og laver nyt underholdningsprogram, der skal slå X-Factor.

Det nye program hedder 'Hvem kan slå...?' og skal sendes hver fredag klokken 20. Men denne gang svarer TV 2 igen og søsætter programmet et par uger før X-Factor, skriver B.T.

"Smag jeres egen medicin," siger TV 2 til DR. Der henvises til, at DR startede med at sende Talent 2008 et par uger før TV 2 sendte det første program med Vild med dans.

Programmet går ud på, at almindelige danskere kan udfordre tv-personligheder i "alt fra paratviden over bob til pælesidning". Nu er spørgsmålet så, hvem der skal være med i det nye program.

Ifølge B.T. har seermagneterne, Hans Pilgaard og Bubber, begge afvist, at de er blevet bedt om at være med. Programdirektør i TV 2 Palle Strøm har heller ikke lyst til at kaste lys over spørgsmålet.

"Det er rigtigt, at vi snart sender 'Hvem kan slå...?'. Mere ønsker vi ikke at sige lige nu," siger han.

- Newspaq

- MediaWatch

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også