TV 2 i slutspurt

TV 2 har blødt på shares hele 2008, men har nu muligheden for at indhente lidt af tabte, inden året gøres op.
Per Fanefjord Laursen

I sidste uge steg TV 2's kommercielle share med 1,5 procentpoint til 47,2, og TV 2 gruppen med 1,8 point, som man tog direkte fra TV3. Dermed er hovedkanalen på niveau med samme periode 2007.

Væksten var bl.a. drevet af, at ’Allstars’ voksede med 100.000 til lidt over 1,2 mio. Derudover fortsætter det nye ’Klamphuggerne’ med at tiltrække et publikum, og også lørdagsunderholdning med 'Så det synger' viste sig ekstra populært i sidste uge.

Der tegner sig en mulighed for, at TV 2 hovedkanalen går ind i en god slutspurt på et år, der ellers har været problematisk med vigende share. Det er ikke nødvendigvis TV 2's programmering, der har været specielt svagere end tidligere, år, men snarere de kommercielle konkurrenters offensive programplanlægning, som har skabt en ny situation i det kommercielle univers.

Kommerciel share år til dato:
TV2-gruppen
2007: 62 procent
2008: 60 procernt

TV2
2007: 50,6 procent
2008: 47,1 procent

Comeback i december
Mediaedge:cias Broadcast Researcher Simone Krogh tror, TV 2 har en chance for at runde 2008 af med en god december.

”Sammenlignet med december 2007 satser TV 2 på en ny børnejulekalender og modsat de sidste par år er der igen et juletilbud til de voksne senere på aftenen. Dertil skal lægges værdien af kvindehåndbold, der formentlig også betyder en sharefremgang,” siger hun.

Traditionelt har både TV 2 og DR1 altid en meget stærk december. De sender julekalender, der trækker som dansk drama, og TV3 og SBS ruller samtidig rundt på ryggen og konkurrerer ikke aggressivt langt i ind december. Det skyldes, at markedets efterspørgsel på ratings aftager op mod den 24. december.

”December 2007 var ikke speciel god for TV 2. Om TV 2 vil gå højere i år vil især afhænge af, hvordan den nye julekalendersatsning bliver modtaget i de danske familier, og af håndbolden. Men alt i alt tror jeg, der er gode muligheder for, at TV 2 kan overgå sidste års december.”

Simone Krogh tør ikke spå om de andre kanaler i TV 2-netværket, og hun er heller ikke klar til at vove et bud på hvilket shareniveau, TV 2 ender med at lægge sig på set på hele året.

Kilde; Gallup, Mediaedge.cia

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også