TV 2-brand stadig i top

TV 2's brandstyrke synes intakt trods et skidt år med vigende seerandele og elendig presseomtale som følge af en økonomi på katastrofekurs.
Per Fanefjord Laursen

Mod slutningen af 2008 kan hovedkanalen notere sig et mindre seerfrafald til sine reklameblokke i 2008 end i 2004. En nedgang fra 24 til 23 procent, viser en analyse fra Mediacom.

”Det kun et fald på ét procentpoint, men det er alligevel værd at bemærke, set i lyst af TV 2's situation i 2008,” siger TV Director Finn Christensen fra Mediacom.

Mediacoms nye data tyder på at frafald til reklamer, blokke og breaks, kan kædes sammen med kanalens brand, loyalitet og forventninger om, at den vil tilbyde noget af interesse.

"TV 2's brand og loyalitet er altså i top, trods problemerne."

TV 2 kommer dog ikke uden om, at den vigende kommercielle share, der er faldet ca. tre point, har bivirkninger.

"TV 2 er klart ramt på sin kommercielle styrke – trods sit stærke brand. TV 2 leverer en gennemsnitlig primetime-rating i blokke på 8,4 procent i 2008, mens de i 2004 kunne levere hele 10,7 procent," siger Finn Christensen.

Kanal 5s brand bedre end TV3?
Mediacoms analyse viser en sammenhæng mellem frafald til reklamer og kanalens generelle brand. Et stærkt brand = lavt frafald.

Hvis den holder, står TV3 med et problem. TV3's frafald er øget fra 29 til 33, mens Kanal 5, falder fra 38 til 29 procent. TV3 har fået en alvorlig konkurrent i Kanal 5, hvis image tilsyneladende er væsentlig forbedret i de seneste fire år.

Det er dog en sandhed med modifikationer, påpeger Finn Kristensen, for statistikken stiller problemet på spidsen. Kanal 5 har i 2008 haft program-ratings på 1,7 og break-ratings på 1,2, hvilket udløser et frafald på 29 procent. Men hvis break-ratings i stedet var 1,1 ville frafaldet være 35 procent - en lille detalje, der gør en stor forskel.

”Det er meget usikkert at sige, om tallet var præcist 1,1 eller 1,2, og tilsvarende gør sig gældende for TV3. Vi kan ikke konkludere, at TV3 og Kanal 5 har oplevet modsatrettede udviklinger. Sagen er snarere, at de - give or take - ligger på niveau med hinanden."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også