Russisk fodbold til TV 2 Sport

TV 2 Sport håber på "Laudrup-effekt" og har sikret sig rettigheder til den russiske Premier League.

Louise Reseke

TV 2 Sport håber på "Laudrup-effekt" og har sikret sig rettigheder til den russiske Premier League.

I kølvandet på Michael Laudrups klubskifte til russiske Spartak Moskva har TV 2 Sport indkøbt rettighederne til at vise de resterende runder af den russiske superliga, Rosgosstrakh Championship, frem til slutningen af november.

"Det havde en enorm effekt på seertallene for UEFA Cuppen sidste sæson, da Michael Laudrup var træner i Getafe. Danskerne tog virkelig den lille spanske klub til sig, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi håber på en tilsvarende 'Laudrup-effekt' med vores indkøb af den russiske Premier League. Russisk fodbold har fået et markant comeback i de senere år, og med Michael Laudrup i spidsen for Spartak Moskva er den russiske liga for alvor blevet interessant set med danske øjne", siger TV 2 Sport's redaktionschef Lene Ugilt Hansen i en pressemeddelelse.

Ud over den russiske Premier League råder TV 2 Sport over rettighederne til blandt andet SAS Ligaen, Viasat Divisionen, UEFA Champions League, den franske Ligue 1, den tyske Bundesliga, den engelske Carling Cup samt en lang række europæiske og sydamerikanske VM-kvalifikationskampe.

Der er 10 spillerunder tilbage af sæsonen i den russiske Premier League. På lørdag kl. 12 sender TV 2 SPORT direkte fra Eduard Streltsov Stadion, hvor Michael Laudrup for sidder på trænerbænken hos Spartak Moskva. Holdet skal op imod F.C. Københavns UEFA Cup-modstander FC Moskva.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også