Seerne så mindre OL

OL: Tv-selskabernes OL-dækning var mindre tiltrækkende end de foregående år, viser den generelle trend for de sidste uger.
Per Fanefjord Laursen
OL: Tv-selskabernes OL-dækning var mindre tiltrækkende end de foregående år, viser den generelle trend for de sidste uger.

Det er mest rimeligt at sammenligne årets OL med 2000, hvor det var i Sydney og dermed også i en skæv tidszone. Det skal med i betragtningerne, at OL i 2000 lå i en senere periode på året, hvor seerne så småt igen var vænnet til sofaen, frem for udendørsaktiviteter i sommervarmen.

Målt i personer 21-50 så man flere timers OL både i 2000 og 2004 - end i 2008. Der blev i 2000 set 15,4 timer, 2004 18,2 timer og 2008 ca. 12 timer.

Der er set mest OL på TV 2 i år, uden at TV2 kan kaldes dominerende. Forskellen mellem valg af kanal var størst i 2004, hvor man så næsten 2 timer mere OL på TV 2.

Sammenligner man 2008 med 2004, hvor OL lå i en europæisk tidszone, er det tydeligt at live-sending og mere OL i primetime gav folk en større mulighed for at se med. 2008 har budt på mange events om natten frem til om eftermiddagen, hvilket har betydet at folk, der kommer hjem fra arbejde, ikke har haft mulighed for at se andet end OL-updates.

Det er værd at tage med i bedømmelsen, at den sening, der sandsynligvis har været på arbejdspladserne, ikke er indregnet i Gallups tal.

MediaWatch udvider tv-analysen tirsdag morgen.

Kilde: Mediaedge:cia, Gallup

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også