TV3: Mandag er dramaaften

TV3 og TV3+ kaster alt ammunition ind i kampen fra uge 36 hvor TV3 for første gang sender to danske dramaserier i samme sæson.

Per Fanefjord Laursen

TV3 og TV3+ kaster alt ammunition ind i kampen fra uge 36 hvor TV3 for første gang sender to danske dramaserier i samme sæson.

Danmarks 2. og 3. største kommercielle tv-kanaler meddelte markedet torsdag, at man satser på dansk drama med Maj & Charlie og 2900 Happiness, og derudover Robinson Ekspeditionen, Luksusfælden, Sandhedens Time, En mand til Mor, Grillet - med Jan Gintberg, Vild med Talent samt et stort indsamlings show for "Støt Brysterne".

Tirsdag 26. august kl. 20.00 er der premiere på "Luksusfælden", hvor man går tæt på danskernes overforbrug.

Ugen efter er det den store premiere-uge med to danske dramaproduktioner:

Mandag 1. september den nye sæson af succes-serien "2900 Happiness" kl. 19.00. Og kl. 21.20 ruller første afsnit af den nye komedie-serie "Maj & Charlie" over skærmen.

I mellem de to danske drama-produktioner kommer så premieren på 11. sæson af "Robinson Ekspeditionen - Revanchens Time". Det sker kl. 20.00.

Og så er det torsdag den 4. september, TV3 lader det nye program om kærlighed, "En mand til
Mor", få premiere kl. 21.00.

Onsdag 17. september kl. 20.00 er det tid til Lars Hjortshøj og premieren på "Sandhedens time"

I oktober følger så underholdnings "Grillet - Med Jan Gintberg", hvor en lang række kendte danskere hyldes af et panel af skiftede komikere og skuespillere.

Satire talk på Tv3+

TV3 agter også den 1. november at lancere et stort støtteshow med indsamling til fordel for "Støt Brysterne" og kampen mod brystkræft!

På TV3+ er der masser af sport i vente - måske med de danske mestre fra AaB i UEFA Champions League-turneringens gruppespil. TV3+ byder også på både SAS-ligaen, UEFA Cup-fodbold, Onside samt debatprogrammet Fodbold uden Filter.

Efterårets store underholdningsprogram på TV3+ bliver programmet "Vild med Talent" Comedy talkshow med komikeren Linda P som "Lonnie Starr".

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også