Medieordførerne skal i slutningen af september træffe beslutning om lokal-tv's struktur og rolle i den digitale verden.

Det er en brik i tv-digitaliseringen, som ikke har nydt så meget opmærksomhed. Fokus har nærsten udelukkende ligget på Boxers forretningsmæssige aktiviteter i mux3-6.

Resultatet er, at ikke-kommercielt lokalt tv får langt bedre betingelser med lanceringen af DTT.

Der er tildelt plads i Mux1, der samler alt public service. Der er tildelt 20 timer på en kanal, idet der også sendes tre timers tegnsprogstolkning af nyhederne fra TV 2 og DR TV (kl. 17-20). TV 2-regionerne får én times helt ny sendetid (kl. 20-21).

SBS Net eller en lignende kanal med syv regionale nyhedsvinduer er sikret plads hos Boxer, hvis SBS og Boxer kan enes om det forretningsmæssige. De ikke-kommercielle lokal-tv stationer, som sender i vinduerne kl 9-12 på SBS-Net følger ikke med over til Boxer. De må finde plads i de 20 timer, der er afsat i MUX 1, men det er endnu ikke bestemt, hvordan skal styres.

 

Udsendelsen af lokalt tv bliver således opdelt i de syv større regioner, som DTT opererer med. Dermed droppes fortidens meget små dækningsområder.

Den digitale distribution gør det aktuelt at tale om ikke-kommercielt tv i to kategorier; nemlig egentlig lokalt tv og mere idébetonet tv, der udmærket kan have interesse i hele landet, f.eks. tv om særlig interesser, emner, debat, osv.

De to typer tv kræver forskellig adgang til sendenettet, for det idébetonede tv skal sende landsdækkende, og altså have adgang til sendenettet i alle syv områder på samme tid, mens det lokale tv har den resterende tid i sin region. Det gør to slags tilladelser nødvendige, foreslår Mediesekretariatet.

Der er foreslået to modeller af Mediesekretariatet, som politikerne skal tage stilling til.
Forskellen mellem de to modeller er primært, at model 1 sikrer de eksisterende stationer sendetid og tilskud, mens model 2 åbner for, at helt andre grupper og interesser kan komme til - lejlighedsvis - at levere ikke-kommercielt tv (public access).

Det hører med til historien, at alle andre lokale tv-stationer i landet, der i dag ligger 'vinduerne' kl. 9-12.00 på SBS Net følger SBS Net ind i Boxers sendenet, hvis SBS ønsker det.

Kommercielt lokalt tv nedlægges

For de kommercielle aktører, som udgør tre af de hele 41 tilladelsesindehavere på kanal 23 i København, er de nye modeller en alvorlig udfordring - eller en trussel.

De kommercielle sendetidsindehavere står til at miste deres sendemuligheder, mens de ikke-kommercielle skal igennem en ny udvælgelse op til november 2009.

Det har skabt rynkede pander hos flere af de nuværende meget forskellige kommercielle og ikke-kommercielle aktører, at al sendetid udbydes igen i en ny ansøgningsrunde, og ingen sendetidsindehavere er garanteret plads nogen steder. Interessenterne har for nyligt for søgt at skaber opmærksomhed på deres sag i informationsmaterialet, "Mangfoldig lokal public service i digital klemme", der er sendt til politikere og andre interessenter.

Der gennemføres en høring om modellerne den 9. september.


Model 1: Tillempning af den kendte ordning

Fordele

De eksisterende stationer får mulighed for at fortsætte med sikret sendetid og eget tilskud
Klare ansvarsforhold i forhold til radio- og fjernsynsloven
Ny mulighed for landsdækkende idébetonede tv
Risiko for tilskudstænkning dæmpes (vægt på egenproduktion)

Ulemper

De registrerede Tv-foretagender er bundet lang tid frem af deres ansøgninger, både om sendetid, programindhold og tilskud
Fordeling af "tilladelser" og aftalerne i sendesamvirket for flere år kan blokere for fornyelser
En "tilladelseshaver" med blandet egenproduktion og indkøb bryder prioriteringen eller må have delte sendetider
Ikke bedre muligheder for public Access, hvis dette ønskes
Stadig en vis risiko for tilskudstænkning (komplicerede vægte på timerne)
Udsigt til geografisk skæv fordeling af tilskud, men samme udgift pr. time til Digi-TV
Øgede kontrolopgaver i Mediesekretariatet (tilskud)

Model 2: Paraply-modellen

Fordelene er

Nærhed og lokalt demokrati gennem co-regulering
En fleksibel redaktion af sendefladen og dermed interessantere tv for seerne
Ny mulighed for landsdækkende, idébetonet tv
Stordriftsfordele gennem "paraplyen" (f.eks. Mediehuse)
Public access får gode muligheder
Tilskudstænkning fjernes helt som risiko, og tilskud kan bruges friere
Lige geografisk fordeling af tilskud sikrer betaling til Digi-TV
Forenklet tilskudsadministration på stationerne og i Mediesekretariatet

Ulemperne er:

Den enkelte "station" mister retten til egen tilladelse og tilskud
Evt. samarbejdsproblemer lokalt eller lokalt/nationalt
Ansvarsplaceringen i forhold til Radio og fjernsynsloven kan evt. vise sig vanskelig at håndtere i praksis.