Klovn: Vi sendte ikke dummyerne

TV Festival: Når tv-serien Klovn fra starten fik tag i TV 2 Zulu-seerne, skyldtes det ifølge hovedpersonen Frank Hvam, at man tog sig tid og råd til at eksperimentere.
MediaWatch

TV Festival: Når tv-serien Klovn fra starten fik tag i TV 2 Zulu-seerne, skyldtes det ifølge hovedpersonen Frank Hvam, at man tog sig tid og råd til at eksperimentere.

"Vi gjorde det, man alt for sjældent gør i dansk tv, vi sendte ikke de første dummyer," sagde han, da han i dag sammen med makkeren Casper Christensen skød hul på Tv-festivalen, som torsdag og fredag buldrer løs på IT-Universitetet på Amager.

De to idémænd bag serien medgav, at Klovn er direkte inspireret af den amerikanske serie, Curb Your Entusiasm, som den blev besklydt for at kopiere.

Sagen er, at manden bag den amerikanske serie agerede konsulent for Casper Christensen og Frank Hvam, da de oprindeligt udviklede serien for 60 afsnit siden.

Genren, som begge serier anvender, er 'long form', hvor man improviserer frit i hver scene i op til ti minutter, og hvor kun plotlinjen guider skuesplilerne igennem. Det given en særlig tone og stil.

"Ingen af de afsnit, vi har lavet, er kopieret fra de amerikanske, men vi er i samme familie, fordi vi anvender samme særlige produktionsform," sagde Casper Christensen.

Serien er især vellykket fordi man producerede massevis af dummy-afsnit, inden man fandt den rigtige form. På den måde fik universet lov til at udvikle sig.

Et afsnit af 'Klovn' koster typisk 600.000 kr. at producere, og de 25 min. tager fire dage at optage.

Casper Christensen og instruktør Mikkel Nørgaard på Tv-festival i København, hvor de her til morgen fortalte om tilblivelsen af den populære Zulu-serie, Klovn.

Foto: Laura Bøge Mortensen, MediaWatch.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også