MediaWatch

Zentropa får EU-penge til børneanimation

Zentropa Rambuks børneanimations-serie, Storvask, har netop modtaget 136.000 euro i støtte fra EU's Media-program. Det blåstempler seriens internationale potentiale.

Zentropa Rambuks børneanimations-serie, Storvask, har netop modtaget 136.000 euro i støtte fra EU's Media-program. Det blåstempler seriens internationale potentiale.

Serien er udviklet af instruktør Kassandra Wellendorf og manusforfatter Jacob Wellendorf i samarbejde med producer Peter Engel. Projektet har tidligere modtaget udviklingsstøtte fra Media og er desuden støttet af DFI gennem New Danish Screen med 4,7 mio. kr.

Medias Tv Broadcast støtte gives til tv-projekter med stort internationalt potentiale, og der kræves tilsagn fra mindst tre europæiske tv-stationer for overhovedet at kunne ansøge. Ud over antallet af tv-stationer kræves også en ambitiøs distributionsstrategi, en solid finansiering og et stærkt projekt. 24 projekter fik støtte denne gang, men Zentropa var det eneste danske, oplyser konstitueret direktør for Media Desk, Ene Katrine Rasmussen. 

Hun ser EU-støtten som en blåstempling af projektets internationale potentiale og en stor hjælp på vejen til at få solgt serien over hele Europa.

Producer Peter Engel fra Zentropa siger i en pressemeddelelse:

"Vi er utroligt glade for, at Media tv-broadcast har valgt at støtte Storvask, og dermed også sender et signal om, at de prioriterer programmer til de helt små børn. Men Storvask er også en speciel produktion der mikser mange former for animationsteknik, hvilket giver et unikt visuel udtryk og nogle finurlige, sjove små film".

Det konkurrerende produktionsselskab Copenhagen-Bombay med producent Sarita Christensen i spidsen, der har en fortid i Zentropa, har som mål at fokusere på 'originale historier til børn og unge' og har for nylig høstet stor ros og interesse for filmene til børn fra tre til seks år "Carsten & Gittes Filmballade"

Tidligere har serier som bl.a. Anna Pihl og Øen fået støtte fra Tv Broadcast-puljen.

Serien vil blive vist på DR eller TV 2.

Mere fra MediaWatch

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs