Strix-dir.: Plads til flere produktionsselskaber

Selvom økonomerne taler om krise, oplever tv-branchen højkonjunktur, mener Strix-direktør Fredrik Hillerbrand.
Tine Brødegaard Hansen
Selvom økonomerne taler om krise, oplever tv-branchen højkonjunktur, mener Strix-direktør Fredrik Hillerbrand.

Det tør han godt afsløre, selvom produktionsselskaberne befinder sig i en hård konkurrencesituation, hvor fire tv-stationer kan vælge og vrage mellem et utal af producenter.

"Der er behov for mere talent i tv-branchen, hvis højkonjunkturen bliver ved og vi skal levere så meget indhold, skal tv-stationerne også vænne sig til at arbejde med nogle nye ansigter, frem for at foretrække dem de ved kan levere varen. Hvis jeg var ung ville jeg satse på tv-branchen," siger Fredrik Hillerbrand.

Reelt ligger fire selskaber i førerfeltet og sikrer sig de fleste opgaver. Det drejer sig om Blu, Metronome, Mastiff og Nordisk Film.

"Vi er i en underdog-position, det passer mig fint, selvfølgelig har vi planer om at vokse, men det gør vi stille, roligt og systematisk, for det skal passe til vores profil, så vi vil ikke lave hvad som helst."

Fredrik Hillerbrand regner Strix blandt gruppen lige efter de fire største og blandt andet inkluderer Koncern og Easy Film, der netop er opkøbt af Eyeworks. Selv drømmer Strix ikke om at blive solgt til et internationalt produktionsselskab, men er tilfredse med samarbejdet med de øvrige nordiske Strix-afdelinger under moderselskabet MTG.

"Der er meget snak om konsolideringer, Endemol vil nok også etablere sig i Norden igen (de har tidligere haft 35 pct. af aktierne i Metronome, red.), men efter Easy Film blev opkøbt er der snart ikke flere større uafhængige selskaber tilbage at konsolidere, udover Koncern, STV og Bastard."

Desuden bevirker øget konsolidering et behov for små uafhængige produktionsselskaber der så kan vokse sig store og eventuelt blive opkøbt, mener Fredrik Hillerbrand, det er der brug for i en branche, der hele tiden har brug for nye talenter.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også