TDC's YouSee har købt Guldborgsund Kommunes antennevirksomhed med ca. 13.000 tilsluttede husstande.
Denne artikel er bragt i samarbejde med Morgenavisen Jyllands-Posten.
75 mio. kr. betaler YouSee for den kommunaltejede antennevirksomhed, der leverer tv-signaler, bredbånd og IP-telefoni i Nykøbing Falster, Sakskøbing og Guldborg. Frem til 1. oktober 2008 vil det fortsat være kommunen, der står for den daglige drift og kontakt til kunderne.