Finansudvalg i politisk drilleri

Finanudvalgets standby til TV 2's statslån er politikernes chance for at holde Kulturministeren på pinebænken, mener MediaWatch-kilder.
MediaWatch

Finanudvalgets standby til TV 2's statslån er politikernes chance for at holde Kulturministeren på pinebænken, mener MediaWatch-kilder.

I går fik kulturminister Brian Mikkelsen (K) mod forventning ikke en godkendelse fra Finansudvalget til den økonomiske redningsplanke på 500 mio. kr. til TV 2, der er nødvendig for overlevelsen.

Klaus Hækkerup, medlem af Finansudvalget for S, siger derimod til MediaWatch om baggrunden for at udsætte godkendelsen:

"Der er nogle vilkår for lånene, som skal opfylde nogle EU-krav, vi kan jo ikke bare give statslån uden videre."

Klaus Hækkerup har ikke set de ubesvarede spørgsmål som nogle af Finansudvalgets medlemmer ønsker afklarede, hvilket resulterede i, at sagen ikke blev afgjort i går eftermiddag, men udsættes til mandag.

Over for MediaWatch har Brian Mikkelsen tidligere givet udtryk for, at et lån til TV 2 ville gå glat igennem Finansudvalget, på baggrund af hans diskussioner med partiernes medieordførere. Sådan skulle det ikke umiddelbart gå.

Det kan skyldes, at Finansudvalgets medlemmer har lyttet til blandt andre medieekspert Frands Mortensen, der langt fra er sikker på, at et statslån til TV 2 vil blive godkendt af EU-kommissionen.

Mediawatchs kilder tror, at finansudvalget vil høre, om Kommissionen er indstilet på at godkende, at finansudvalget yder støtten. Det ville ikke se godt ud, hvis finansudvalget først siger ja, og Kommissionen derefter siger nej.

Andre MediaWatch-kilder mener dog ikke, at der er reelle tvivlsmål om TV 2's lån, men at forsinkelsen er udtryk for, at medlemmer af Finansudvalget ønsker at trække sagen ud og holde Brian Mikkelsen i pressens kritiske søgelys i nogle dage endnu.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også