Kaj & Andrea udgiver deres samlede værker

Efter næsten 37 år udgiver Kaj og Andrea nu deres samlede værker på dobbelt-cd'en 'Vores sange', oplyser DR.
MediaWatch

Efter næsten 37 år udgiver Kaj og Andrea nu deres samlede værker på dobbelt-cd'en 'Vores sange', oplyser DR.

Makkerparret har gennem deres samliv stået for klassikere som for eksempel 'Kajs sang', 'Bakke Snagvendt' og 'Bondesangen'. Sammenlagt har de solgt lige knap 250.000 lp-plader og cd'er, siden Andrea sagde 'pænt goddag' den 8. marts 1971.

Kaj & Andreas samlede værker på dobbelt-cd'en 'Vores sange' udkommer mandag den 26. maj. Cd'en indeholder udover 36 sangklassikere en bonus-cd, hvor Kaj & Andrea læser H. C. Andersens eventyr.

"Gennem årene har vi haft mange henvendelser fra forældre og bedsteforældre, som gerne har villet have fat i alle numre med Kaj & Andrea. Til tider har det været meget svært at skaffe alle cd'er, der tidligere er kommet, og derfor samler vi nu alt, hvad der er udgivet med Kaj & Andrea. De er jo endda også blevet optaget på Kulturministeriets kanon for børnekultur siden deres seneste album," siger medieredaktør Rie Rosendahl fra DR Multimedie, der udgiver cd’en i samarbejde med Nordisk Film.

"Det er ikke kun Kaj og Andreas sange, men også bøger, dvd'er, spil, sengetøj og alt muligt andet merchandise med de to figurer, der er populært. Alle ved, hvem de er, og jeg tror bestemt, det betyder noget for salget, at forældrene, der i dag har børn, også selv er vokset op med Kaj og Andrea," siger Rie Rosendahl. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også