Jes og Reimer Bo i spidsen for bryllupsdækning

Reimer Bo Christensen skal lede DRs seere gennem det kongelige bryllup, der løber af stablen i morgen, mens Jes Dorph-Petersen guider TV 2's seere.
MediaWatch

Selvom Reimer Bo har forladt DR, trækker prins Joachims bryllup med Marie Cavallier ham tilbage på skærmen. Han er dog godt klar over, at han - som bryllupsdebutant - er oppe mod stærke kræfter på den konkurrerende kanal.

"Kongelige bryllupper er jo Jes Dorphs domæne, og kan jeg bare hale lidt ind på hans seertal, vil jeg være glad," siger Reimer Bo til Ekstra Bladet. Han indrømmer også, at seerne troløst vil zappe væk, hvis underholdningen ikke er i top. Selv hans kone og døtre vil skifte til TV 2, hvis fars dækning ikke er god nok, siger han.

Og på TV 2 er man klar til at give Reimer Bo kamp til stregen. Jes Dorph lover at diske op med det sjoveste bryllupsshow nogensinde. "Om TV 2 løber med seerne vides ikke," lyder det dog fra den selverklærede 'parttime hardcore royalist'.

|NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også