Spil, sex og spiritualitet dominerede MIPTV

Game shows og sex var populære emner på MIPTV, den internationale tv-messe for køb og salg af programmer.
Tine Brødegaard Hansen

Game shows og sex var populære emner på MIPTV, den internationale tv-messe for køb og salg af programmer.

'40 dage uden sex!', sådan lyder titlen på et af de mest eftertragtede tv-programmer, der var på bud på messen MIPTV i Cannes sidste uge. Bag programmet står den nederlandske kanal NED 3, skriver lemonde.fr.

Det bekræfter trenden fra 2007, der viste en stigning i seksuelt relaterede emner i alle typer af programmer, ifølge Sheily Lemon fra IMCA (International Media Consultants Associes) og Amandine Cassi, medieanalytiker i Médiamétrie, der blandt andet måler seertal i Frankrig og står bag undersøgelsen "Et tv-år i verden", der omfatter 2.300 nye tv-programmer i 80 lande.

I de første måneder af 2008 er 467 nye programmer blevet registreret, blandt dem er game showet stadig noget af det mest populære, en udvikling der har taget fart efter de amerikanske manuskriptforfatteres strejke.

Udover i reality-serier, er sex også et vigtigt element i amerikanske fiktionsserier som 'Dirt' eller 'Californication'. Det skyldes stigningen i antallet af kommercielle kanaler, mener Franck Firmin-Guion, direktør for ALP, en filial af produktionsselskabet Marathon.

Spiritualitet er en anden populær ingrediens i tv-programmer samt iscenesættelsen af familien eller parret.

Nogle programmer blander game show, familie og sex. "The moment of truth" er et program der afslører familieløgne ud fra præmissen 'fortæller dine venner og elskede dig sandheden? Hvilke dybe, mørke hemmeligheder skjuler de for dig?'. Eventuelle hemmeligheder bliver opklaret med diverse nærgående spørgmål. Tv-stationen Sky One i UK har også taget showet til sig.

Sidste tendens er i den mere sobre afdeling og omhandler økologi, bæredygtig udvikling og 'det gode liv'.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også