TV 2 bestyrelse utilfreds med regnskab

TV 2s bestyrelse har i dag behandlet 2007-regnskabet, der viser et underskud før skat på 213,5 mio. kr.
MediaWatch

TV 2s bestyrelse har i dag behandlet 2007-regnskabet, der viser et underskud før skat på 213,5 mio. kr.

Underskuddet var i 2007 på 51,0 mio. kr. før nedskrivning af programtilladelsen for TV 2 Radio og radioaktiver og dermed på det niveau, som blev oplyst i meddelelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fra TV 2 i januar 2008, hedder det i en pressemeddelelse.

"Resultatet for 2007 er ikke tilfredsstillende. De høje forventninger til indtægter blev ikke indfriet, og omkostningerne på en række områder blev større end forventet. 2007 var et år præget af store investeringer, og målene var meget ambitiøse, men det har vist sig, at de nye aktiviteter har haft en længere indkøringsperiode og har trukket betydeligt flere ressourcer end forventet," siger TV 2s bestyrelsesformand, Lars Liebst.

Når resultatet er markant lavere, end det blev forventet ved halvårsregnskabet i august 2007, skyldes det især to forhold: Der er foretaget en nedskrivning af programtilladelsen for TV 2 Radio på 138,4 mio. kr. og nedskrivning af radioaktiver på 24,1 mio. kr. Samtidig er væksten i reklameomsætningen 61,4 mio. kr. lavere end forventet i august 2007.

Hertil kommer et lavere resultat end ventet i TV 2 Forlag og i TV 2-tilknyttede virksomheder samt øgede udgifter i forbindelse med folketingsvalget i november, fratrædelser, personale-forpligtelser og udskydelse af indflytningen på Teglholm Allé.

2008 bliver et år, hvor TV 2 skal lægge grundlaget for en langsigtet og bæredygtig forretning, hvilket vil medføre besparelser og tilpasning af aktiviteterne, lyder det fra bestyrelsen.

"TV 2 skal være en sund og overskudsgivende virksomhed, og det er den nye ledelses og bestyrelses opgave at se på, hvordan TV 2 i 2008 skal håndtere den økonomiske udfordring og samtidig sikre en fortsat udvikling af koncernen" siger Lars Liebst og fortsætter:

"Der bliver stærkt fokus på driftsomkostningerne i 2008, og vi kan allerede nu se behovet for reduktion af omkostningerne."

Der forventes et underskud før skat på 120-140 mio. kr. i 2008. Det skyldes blandt andet en forventning om stagnerende reklameomsætning. Størstedelen af TV 2s omsætning bygger på reklameomsætning, som i 1. kvartal 2008 er lavere end 1. kvartal 2007.

Derudover forventer TV 2 for 2008 en vækst i kabelvederlagsomsætningen og et stort likviditetstræk.

Udover likviditetseffekten fra det driftsmæssige underskud er der indgået anlægsinvesterings- samt afdragsforpligtigelser på eksisterende gæld. Kombineret med den betydelige gældsforøgelse i 2007 er der således et behov for at skabe en mere langsigtet kapitalstruktur, og udarbejdelse af en plan for TV 2s fremtidige finansiering er påbegyndt, oplyser TV 2.

Med det nuværende aktivitetsniveau vil finansieringsbehovet ved udgangen af 2008 være ca. 640 mio.kr., hvilket betyder, at der er et finansieringsbehov på yderligere 300 mio.kr. TV 2's ledelse forventer at kunne opnå de nødvendige kreditfaciliteter til at dække finansieringsbehovet.

TV 2 oplyser, at de enkelte forhold der resulterer i underskuddet er følgende:

Der er foretaget en nedskrivning af programtilladelsen for TV 2 Radio på 138,4 mio.kr. og nedskrivning af radioaktiver på 24,1 mio.kr.

Væksten i reklameomsætningen var 61,4 mio.kr. lavere end forventet, da væksten var
6,4 pct. mod forventet 11 pct.

Det nye forretningsområde TV 2|New Bizz Areas bidrog med et resultat, som var 20,1
mio.kr. lavere end forventet. Det lavere resultat stammer primært fra TV 2 Forlag, hvor
det forventede salg i december svigtede.

TV 2 DANMARK A/S' andele af resultatet i tilknyttede virksomheder, bl.a. TV 2 SPORT,
blev 18,1 mio.kr. lavere end ventet.

Folketingsvalget i november øgede omkostningerne med 10 mio.kr.

Herudover har der været ekstraomkostninger til bl.a. fratrædelser, personaleforpligtelser
og udskydelse af indflytningen på Teglholm Allé på 41,4 mio.kr.

Underskuddet i 2007 er 51 mio.kr. eksklusive radionedskrivningerne.

Hele årsregnskabsmeddelelsen kan læses her

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også