Zentropa-regnskaber skal behandles politisk

Rodet i regnskaberne hos filmselskabet Zentropa ender nu som en sag på kulturminister Brian Mikkelsens (K) bord.
MediaWatch

Rodet i regnskaberne hos filmselskabet Zentropa ender nu som en sag på kulturminister Brian Mikkelsens (K) bord.

En række partier fra Dansk Folkeparti til SF kræver nu ministeren på banen i sagen, da selskabet igennem de seneste år har modtaget meget store støttebeløb fra staten til sine film.

Ifølge Borsen.dk er Zentropa-koncernen med godt 300 millioner kroner i samlede tilskud landets næstmest statsstøttede filmvirksomhed.

Politikerne mener, at de mange offentlige støttekroner giver en særlig forpligtelse til at sørge for, at økonomien er i orden.

"Det handler om, at man som skatteyder må have tillid til de statsstøttede institutioner. Hvis vi som politikere ser, at de ikke overholder loven, er vi måske mere på hælene over for andre. Og det er jo synd for dem, der gør deres arbejde ordentligt," siger kulturordfører for Dansk Folkeparti, Karin Nødgaard, til avisen.

|NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også